Efter laaang ventetid er Apples musikservice, iTunes Match, endelig blevet tilgængelig i Danmark. Prisen er 249 kr per år.

iTunes Match er en skybaseret musikservice, der giver adgang til at man kan lægge al sin musik op i skyen, så den bliver tilgængelig på alle ens enheder. Al ens eksisterende musik bliver omfattet af servicen, også den musik man har rippet fra fysiske CD’er samt musik man har downloadet på nettet. Der kommer også en neddroslet version kaldet iTunes Cloud, som kun omfatter den musik man har købt i iTunes, men til gengæld er denne service gratis.

Ud over Danmark er servicen blevet tilgængelig i Sverige, Norge og Finland.

Allerede i januar kunne vi afsløre, at Apple havde underskrevet en aftale med KODA om iTunes Match. Grunden til at vi har måttet vente så længe er formodentlig, at Apple har skulle blive enige med de andre nordiske lande om en samlet lancering.

Link til iTunes Match i iTunes: iTunes Match

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.