Apple har nu officielt lanceret den hvide iPhone 4 i 28 lande, heriblandt Danmark. Flere steder blev der dog taget forskud på glæderne allerede i går. I skrivende stund er Apple Store nede, så vil man bestille en hos Apple, må man lige væbne sig med tålmodighed indtil den er oppe igen.

At Apple kun lancerer den i et udvalg af lande kunne tyde på, at de forventer stor efterspørgsel, og derfor udruller den stille og roligt, som de plejer med nye produkter som iPhones og iPads. Hele 10% af iPhoneguides læsere har tilkendegivet, at de vil anskaffe en hvis iPhone 4, hvilket er overraskende højt. Hvis tallene kan overføres bar nogenlunde til at være generelle, vil Apple helt klart opleve et boost i salget, som vi så det, da mange amerikanere skiftede til Verizon-iPhonen. Hvis rygterne om, at iPhone 5 først kommer en gang i efteråret, er det jo også lige før man kan være ude af sin 6 måneders binding inden den bliver lanceret.

Apples senior vice president of marketing, Phil Schiller kaster også lidt lys over, hvorfor vi har måttet vente så længe. "Det har været udfordrende. Det er ikke så enkelt som bare at lave noget hvidt. Der er meget mere i det både hvad angår materialevidenskab og hvordan holdbarheden er over tid. Men også hvordan det hele virker med sonsorerne", udtaler han. "Vi troede vi var der for et år siden, eller mindre end det, da vi lancerede iPhone 4, men det var vi ikke."

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.