For bare et år siden var dette rygte røget direkte i skraldespanden. Men givet at Apple er begyndt at lave en iPad mini, er det pludselig ikke så utroligt, hvis Apple lancerer en iPad maxi, som ETNews.com skriver de vil.

iPaden skulle få en skærm på 12,9" sammenlignet med iPadens 9,7" og iPad minis 7,9". Enheden skulle være klar i første halvdel af 2014, og være målrettet direkte konkurrence med bærbare computere.

Den gang Apple kun havde én iPad, ville en iPad maxi ikke havet givet nogen mening, men når nu Apple rent faktisk er begyndt at differentiere skærmstørrelserne, så ligger det jo lige for, at lancere en maxi-version også. Specielt i et marked, hvor computersalget er faldende, og folk derfor leder efter andre alternativer med lige så store skærme.