En New Zealandsk hjemmeside, Techday, hævder at vide, at Apple vil lancere iPhone 5 i landet søndag den 9. oktober. Oplysningerne skulle stamme fra en intern Apple-kilde. Her på iPhoneguide tror vi dog ikke rigtigt på den - vi bringer dog rygtet for god ordens skyld. Det kunne jo være rigtigt selvom alting peger på, at det ikke er. For det første plejer Apple på de kanter at lancere iPhones og iPads om fredagen. For det andet så holder de fleste butikker uden for de stører byer lukket om søndagen, der med andre ord ikke er en ligeværdig shoppingdag sammenlignet med resten af ugen. For det tredie "plejer" New Zealand ikke at være med i første lanceringsrunde, men får den 4 uger efter lanceringen i USA. Skal det mønster gå igen i år, så skal Apple sætte iPhonen til salg i USA senest fredag i næste uge - det sker nok næppe. Det er dog muligt, hvis Apple præsenterer iPhone 5 med mulighed for at købe den allerede samme dag i USA.

Selvom vi ikke tror på rygtet, så håber vi selvfølgelig, for iPhonen plejer at komme i Danmark samtidig med, at den kommer i New Zealand.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.