Ifølge en kilde hos Foxconn, er de sammen med Apple begyndt at teste et Apple-fjernsyn på 46-55 tommer. Foxconn har ikke officiel ønsket at kommentere oplysningen, men kilden har under løfte om anonymitet oplyst, at Apple måske vil præsentere fjernsynet på CES, verdens største forbrugerelektronikmesse, i næste måned. Samtidig siger kilden også, at fjernsynet ikke vil komme til salg i 2013. De to ting stemmer ikke særligt godt overens. Hvorfor præsentere et fjernsyn, hvis der går mere end et år, før det kommer til salg? Måske er der tale om en misforståelse eller oversættelsesfejl.

Derudover plejer Apple ikke at deltage i messer, hvor man nemt drukner i mængden, men afholder i stedet deres egne events for at få maksimal opmærksomhed. Vi skal derfor nok ikke regne med at Apple allerede i januar præsenterer et fjernsyn - og slet ikke på CES.