Vi har tidligere skrevet om, at Apple har købt AuthenTec, der producerer chips til fingeraftryksgenkendelse (købet er dog endnu ikke formelt godkendt) og nu skriver MacRumors, at Apple har underskrevet en aftale med det australske firma Microlatch om anvendelse af en lignende teknologi.

Kilden til oplysningen er en af investorerne i Microlatchl, der siger at Apple og Microlatch har indgået en aftale om udvikling af fingeraftryksteknologi til brug i sammenhæng med NFC-teknologi. Microlatch har flere patenter i forhold til fingeraftryksteknologi, der lever op til standarden for banksikkerhed

Endnu engang peger det altså i retning af, at Apple er i gang med at udvikle en form for elektronisk pung til iPhonen. En pung hvor sikkerheden altså sikres ved hjælp af fingeraftryksscanning. Man kan spekulere i, at pungen vil blive tilknyttet ens iTunes-konto, der altså vil kunne bruges til at købe med også i fysiske butikker.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.