I september 2017 annoncerede Apple, at der snart ville komme en trådløs oplader, der kunne oplade flere enheder på samme tid. AirPower, hed opladeren. Tiden gik og gik og i april 2019, mere end halvandet år efter præsentationen, meddelte Apple at projektet var lagt i graven. Der var for store problemer med at få AirPower til at fungere. Blandt andet udviklede den for meget varme.

Nu er der dog overraskende nyt. For i følge flere kilder, har Apple genoplivet udviklingen af AirPower. Der er stadig ingen garanti for at den nogensinde kommer til salg, men internt hos Apple er man altså begyndt at arbejde på den igen. De første redesignede prototyper skulle være klar, og så må vi se hvad der sker. De er dog meget muligt at AirPower ikke kommer som oprindeligt tænkt, det vil sige som en enhed der kan oplade flere enheder på samme tid, men i en anden konfiguration. Det vil tiden vise.

Læs også: To gode alternativer til AirPower