Russerne kan ikke længere handle hos Apple

Ruslands valuta, rublen, er i frit fald. På bare en uge har den mistet 20% i værdi overfor den amerikanske dollar. Det har fået Apple til at stoppe salget fra deres online store i Rusland, oplyser de: "Som følge af ekstreme udsving i rubelkursen er vores onlinebutik i Rusland i øjeblikket ikke tilgængelig."
Det er ikke kun Apple, der har svært ved at værdisætte varerne. Det har fået russerne til at strømme for at bruge deres penge inden priserne igen stiger, skriver AFP.
Rublens fald skyldes at Ruslands økonomi som følge af vestlige sanktioner oven på krisen i Ukraine og de faldende oliepriser er på randen af et kollaps. En egentlig statsbankerot vurderes dog ikke som sandsynlig i øjeblikket.
Ruslands centralbank har ellers forsøgt at holde rubelkursen oppe ved blandt andet at hæve renten fra 10,5% til 17%. Foreløbig uden held.