Apple sætter endnu engang kvartalsrekord med deres seneste regnskab, der blev præsenteret i går. I fjerde kvartal 2012, der af Apple regnes som første kvartal 2013 fordi de kører med forskudt regnskabsår, omsatte Apple for $54,5 milliarder og havde et overskud på $13,1 milliarder, svarende til 305 milliarder kroner henholdsvis 73 milliarder kroner.

Begge dele er ny kvartalsrekord for Apple. Omsætningen steg 17%, mens overskuddet steg med under 1% sammenlignet med samme periode sidste år, der dog var en uge længere.

Som det kan ses af tallene er Apples bruttofortjeneste, som Apples selv forudsagde, faldet. Apples omsætning er steget næsten 20%, mens overskuddet ikke er fuldt med. Apples forklaring ligger i øgede omkostninger til produktionen.

Salgstal

iOS-enhederne fortsætter den stigende tendens og både iPhonen og iPaden nåede det største kvartalssalg nogensinde. iPhone-salget nåede 47,8 millioner enheder, hvilket er en stigning på 29%. iPad-salget blev 22,9 millioner (+49%). Til gengæld går det som forventeligt ned for iPod-salget, der nåede 12,7 millioner enheder (-17%).

Mac-salget er til gengæld noget uventet faldet med 21% og nåede kun 4,1 millioner sammenlignet med 5,2 millioner i samme periode sidste år. Ifølge Apple først og fremmest på grund af vanskeligheder med at producere tilstrækkelige mængder iMacs.

Apple forventninger til næste kvartal er en omsætning på $41-43 milliarder.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.