Apple har slået push-beskeder fra i Tyskland. Som en konsekvens af den retssag Apple for tre uger siden tabte til Motorola i Tyskland, har Apple nu været nødt til at slå deres push beskedservice fra i landet. I forbindelse med dommen, som Apple appellerede, skulle Motorola indbetale €100 millioner, som sikkerhed for Apples skader, hvis appellen skulle gå Apples vej. Det har Motorola nu gjort, hvorfor Apple bliver nødt til at efterleve dommen.

De berørte, tyske, kunder vil stadig kunne modtage mails på deres iOS-enheder, men beskederne bliver ikke skubbe til enheden. Enten tjekkes der mails når Mail-appen er aktiv eller efter et givent tidsinterval, alt efter hvad brugerne har indstillet.

Det er kun iOS-enhederne, der er berørt. Alle computere samt webmailservice er ikke omfattet på nuværende tidspunkt.

Apple: Patenter er ugyldigt

Apple har som sagt appelleret dommen, da de mener, at Motorolas patent er ugyldigt. I Tyskland (og USA) er patentlovgivningen skruet sådan sammen, at domstolen kun vil afvise et patent, hvis den med "stor sandsynlighed" er ugyldigt. Tvivlen kommer altså anklageren til gode. Det er netop derfor, at disse retssager altid foregår ved retten i Mannheim, da man som anklager her er godt stillet. I dette tilfælde går det ud over Apple, men andre gange er det Apple selv, der drager fordel af dette.

Omvendt bevisbyrde

Dommerne har flere gange sagt, at det ikke er deres opgave at vurdere om et patent er gyldigt eller ugyldigt - de vurderer bare om det er blevet overtrådt. Det helt store problem er, at langt de fleste patenter faktisk viser sig at være ugyldige, selvom de er blevet tildelt. Patentkontoret har nemlig ikke ressourcerne til at gå et patent i gennem i dybden. Det giver en omvendt bevisbyrde, hvor det er krænkeren, der skal snadsynlige, at patentet ikke burde være gyldigt og aldrig givet i første omgang. Var alle patenter givet på korrekt grundlag, kunne man måske acceptere dette, men da statistikken viser, at flertallet aldrig burde været givet til at starte med, er denne praksis med omvendt bevisbyrde stærkt problematisk. Det er dog ikke noget Apple bør beklage alt for meget, da de som sagt selv udnytter dette i deres egne sager.

Apples appelsag kan tage op i mod et år at få afgjort, men det kan også gå stærkere.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.