Prisen på at få udskiftet skærmen på en iPhone 5 er faldet med omkring 700 kr siden vores seneste pristjek i starten af juni. 700 kr er pudsigt nok også forskellen på den billigste og den dyreste service i vores pristjek. Ud af de 12 tjekkede services har 9 af dem sat prisen ned. Derudover har vi taget et par nye med i oversigten. Det betyder også, at der er rykket godt rundt på hvem der er billigst, og hvem der er dyrest.

Pris for udskiftning af skærm på iPhone 5 (placering ved sidste pristjek)

1. WeCoverYou.dk: 1.299 kr (ny)
2. phone-eksperten.dk: 1.499 kr (3)
2. promac.dk: 1.499 kr (6)
4. mobilreparation.dk: 1.500 kr (10)
5. iphone-serviceshop.dk: 1.599 kr (1)
6. iRepair.dk: 1.600 kr (9)
7. iphonespecialisten.dk: 1.699 kr (2)
8. MacVision.dk: 1.750 kr (4)
9. telereparation.dk: 1.995 kr (5)
9. Mobilrepair.dk: 1.995 kr (ny)
11. iCovers.dk: 1.999 kr (6)
11. phone-mester.dk: 1.999 kr, kun sort (6)
13. iRep.dk: 2.000 kr (11)
13. Phoneservice.dk: 2.000 kr (12)

Tre tips til en succesfuld iPhone-reparation

1) Gå efter steder, der yder garanti på reparationen. Laver man arbejdet ordentligt, er man ikke nervøs for at give kunden en garanti på veludført reparation.

2) Gå efter steder, der bruger reservedele i en ordentlig kvalitet. Selvom man kan være fristet af at spare de par hundrede kroner ved at bruge en billig skærm, så regn med at kvaliteten er derefter.

3) Gå efter steder, med uddannede teknikere.

Alle priser er fundet på de respektive hjemmesider d. 29. august 2013 og er ekskl. evt. fragt. Vi har ikke tjekket kvaliteten af reparationerne.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.