Med den seneste opdatering af Apple TV-firmwaren røg PlexConnect-funktionaliteten. PlexConnect er et projekt, der gør det muligt at streame film fra en Plex-medieserver til Apple TV, der ikke er jailbreaket. Det sker ved at snyde Apple TV, og bruge en af de eksisterende apps til formålet. PlexConnect overtager ganske enkelt det pågældende apps normale stream og omdirigerer den til Plex-serveren, således at man streamer film fra Plex og ikke fra hvad appen nu engang var designet til. Ganske smart, men også ganske nemt at stoppe for Apple.

Det er lige hvad Apple har gjort i den seneste opdatering af Apple TV-firmwaren. Heldigvis dog kun for den pågældende app, der blev brugt. Derfor at folkene bag PlexConnect taget fat i en ny app, i dette tilfælde Trailer-appen, og så virker det igen. Det kræver bare at installerer PlexConnect igen fra GitHub.

Scroll ned for at se kommentarer