
Plex er nu officielt frigivet til Apple TV, og kan hentes via Apple Store. Plex er et mediecenter, der organiserer film, TV-shows og musik, som kan streames til andre enheder som eksempelvis Apple TV. Lidt ala iTunes, men bare med mange flere muligheder.
Ideen med Plex er, at man har en central medieserver kørende (eksempelvis på ens computer eller en dedikeret NAS), og fra denne kan der så streames til alle ens andre enheder i huset, unaset om det så er computere, iPads eller altså nu ens TV.
Med appen til Apple TV får man lige som på de andre iOS-enheder adgang til et flot brugerinterface, der gør det nemt at overskue ens film. Plex trækker selv covers og metadata ned samt integrerer med Rotten Tomatoes, hvor man kan finde filmanmeldelser.
Appen er gratis at hente, men for at kunne streame film, skal man åbne for det via et in app-køb til 30 kr.
Scroll ned for at se kommentarer
Hvis jeg køber det nye apple tv, kan jeg så streame film fra eksempelvis min timecapsule via plex appen på apple tv?=)
Jeg kører selv kodi derhjemme på egen bygget NUC's.
Jeg kender godt Plex af navn men ikke som sådan hvad det kan gøre. Men ud fra hvad jeg lige læser her så er det faktisk det samme som jeg bruger det til derhjemme. Har en NAS med film/serier og vil have det streamet over til min Kodi.
Mit spørgsmål er dog? Kan jeg udnytte lyden optimalt med det nye ATV? Dvs jeg har film med DTS-ES DD-HD etc etc høj kvalitets lyd eller kan den kun afspille DD 5.1 som på ATV3?
Og hvilke fil formater kan den spille? Iso? MKV?
@Ricky
Nej. Du skal have en Pex-server kørende. Det kan være på en Mac eller på en NAS. TimeCapsule kan ikke have en Plex-server kørende.
Hvis jeg har forstået det jeg har læst omkring Plex korrekt.
Er vi så enige om, at den transcoder alle de formater som Apple ikke selv understøtter ?
Hvis det er tilfældet, er det lidt sørgeligt :(
@Nicolas
Det er afspilleren der afgør hvordan lyd og video bliver sendt videre.
Jeg vil tro, at Infuse kommer til at kunne klare denne opgave uden at pille ved lyd og videoformatet.
Alt det handler om er, om din reciever eller dit tv understøtter det du sender ud. :)
@Anderswj
Ok så det du siger, hvis mine anlæg (hvilket de kan) kan afspille de lydformater så kan den nye ATV også?
@Nicolas
Nej ikke helt korrekt forstået.
Det jeg siger er, hvis ellers du kan sende lyden direkte videre igennem HDMI kablet til din forstærker og dermed lade den dekode lyden, så vil du få formatet som det er gemt i filen.
Men hvis det går igennem afspillerens software, for derefter at blive omkodet, så kan du risikere at den spytter ud i stereo eller lign. (hvilket man ikke vil)
Derfor har jeg en fornemmelse af, at Plex kunne finde på at behandle lyden undervejs, frem for at lave et "pass throu" til forstærkeren, da Plex er afhængig af en server i modsatte ende.
Til gengæld ved jeg, at Infuse f.eks ikke er afhængig af en server i modsatte ende, og derfor æder filen rå, og spytter ud råt også. Så der tror jeg man kan få det som man vil (mere eller mindre)..
jeg er ikke helt med på at der skal betales 25kr for at streame?.
Jeg har en plex server kørende (har ikke plex pass) og efter jeg har installeret appen så streamer jeg fint til mit nye atv4 uden at betale.
Hvis der skal betales hvorfor bliver jeg så ikke opkrævet noget?
Vh Michal.
@Michal
Underligt. Ifølge Plex og beskrivelsen i App Store, kan man kun streame 1 minut, hvis ikke man har betalt for at få låst appen op. Har du evt. tidligere købt Plex til iPad/iPhone? I såfald er det derfor at du nu ikke skal betale.
@Michal
Jeg har flere Plex Servere (bare fordi jeg kan :) ) og jeg har Plex Pass.
Jeg har samme oplevelse som dig; den kørte uden nogen som helt konfiguration.
Jeg tror ikke at jeg har købt Plex nogen steder på app store til ipad eller iphone etc, men er ikke 100% sikker.
Samme her. Har ikke købt plex eller plex pas. Mit virker uden problemer på lokal netværket.
Dog er transcoding ikke lige min favorit ting. Min NAS får alt for travlt når det skal køre.
Hejsa
Jeg har investeret i ATV4, bl.a. for at kunne afspille filer i andre formater end mp4 fra min iMac med Plex. Og nu opdager jeg så, at Plex kun kan afspille de samme filtyper. Jeg vil gerne afspille mkv.
Er det mig, der gør noget galt?
Hvis det er Plex, der ikke kan afspille mkv - kender I så en anden app, der kan? (NAStify har jeg også bøvl med....)
@Martin J
Plex kan afspille mange formater. Men f.eks MKV, vil kræve at du har en maskine som "server" til at transcode filen til et format som AppleTV kan forstå.
Men så vil det til gengæld fungere helt fint :)
Så derfor forestiller jeg mig, at du i opsætningen af din PLex server muligvis mangler at gøre et eller andet for at dette virker.
Husk på, at din PLex server, skal være kraftig nok til at kunne transcode i realtime og samtidigt levere det hurtigt nok via netværket...
Burde NAStify netop ikke give mulighed for at bruge ATV's processor til at remuxe/transcode?
@Anders: Tak for svar. Jeg har filerne på min iMac, som ATV'en har adgang til. Er det det, du mener med en server - eller er det noget online? Ved du hvilke indstillinger man skal ændre på?
@Recon: Jo, det er også derfor jeg har hentet den. Men den vil slet ikke spille nogle filer, selv ikke mp4. Jeg kan finde dem på computeren, men den vil ikke afspille....
Skide irriterende...:-)
Og jeg ved godt, at man bare kan konvertere til mp4 via handbrake, finde undertekster, der passer den lige den fil man har og derfor endnu en gang bruge handbrake til at brænde dem ind i mp4-filen - og så afspille i iTunes. Vil bare gerne undgå det bøvl - og det må altså være muligt, nu da der kan komme 3. parts apps på ATV...
@Martin J
Både og.. Din mac, skal være tændt når du skal afspille noget fra den. Og den skal have installeret server udgaven af Plex kørende, for at ATV klienten kan afspille filer.
Så i princippet, så skal du hente Plex til din mac, og sætte det op.
Derefter tilslutte til din Mac på samme netværk.
Der er også mulighed for, at du kan lave det således at det virker online. Men igen kræver det så, at du har din mac tændt før det virker.
@Anders: Igen - tak! Min iMac er sat op som du beskriver, og Plex virker fint med andre med andre filtyper. Det er kun mkv den ikke kan finde.
Har du selv Plex? Kan du afspille mkv?