Philips har officielt frigivet et udviklerprogram for deres Wi-Fi-baserede diodelyspærer i Hue-systemet. Det inkluderer et SDK og API'er, så udviklere kan integrere Hue med deres egne produkter. Dette gælder ikke bare apps, men også på hardwaresiden. Specielt det sidste bliver interessant at følge.

Philips Hue er et sæt diodepærer (LED), der har taget verden med storm. Man kan nemlig kontrollere dem med en iPhone. Det er blandt andet muligt at styre pærernes farve og lysstyrke samt en masse andre spændende ting. Tredjepartsudviklere er allerede godt i gang med at udvide mulighederne. Læs hele vores anmeldelse af Philips Hue her.

Der findes allerede omkring 10 Hue-apps i App Store fra det uofficielle Hue-miljø, men nu da Philips officielt frigiver dokumenterede udviklerværktøjer, skal vi nok forvente, at det hurtigt bliver til mange flere. Man må også forvente, at der vil dukke hardware op på markedet, der kan integrere med Hue.

Udviklerværktøjerne kan hentes gratis hos Phillips: developers.meethue.com

Philips Hue kan købes i Apple Store

Startsæt - 1.490 kr
Ekstra pære - 479 kr
LightStrips - 669 kr
LivingColors Bloom - 669 kr

Gratis levering. 1-2 ugers leveringstid.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.