Apples marketingschef, Phil Schiller, siger i et interview med en kinesisk avis, at "Uanset hvor populære billige smartphones er, vil det aldrig være fremtiden for Apple". Dermed tager Schiller fuldstændigt luften ud af den ballon som flere analytikere har forsøgt at puste op for nylig. De hævder at Apple er på ved med en billig iPhone, med det formål at vinde markedsandele i især udviklingsmarkederne. Schiller forklarer også, hvorfor den betragtning ikke er væsentlig. "Selvom Apples markedsandel på smartphones kun er 20%, sidder vi på 75% af profitten", siger han.

Virksomheder er sat i verden for at tjene penge, ikke for at vinde en eller anden popularitetskonkurrence. Selvfølgelig ville Apple tjene flere penge, hvis de kunne sælge flere iPhones, det siger sig selv, men hvis Apple kun kan øge markedsandelen ved at satse på en billig iPhone, så er det ikke noget, der øger indtjeningen, og så kan man lige så godt lade være. Markedsandele ser fine ud i aviserne, men det er bundlinjen, der tæller, når det kommer til stykket.

"For alle produkter som Apple laver, mener vi at vi kun skal bruge den bedste teknologi, der er tilgængelig. Dette inkluderer fremstillingen, Retine-skærmen, unibody-designet - for at tilbyde det bedste produkt på markedet.", supplerer Schiller.

Vi så det senest for iPad mini'ens vedkommende. Den var blevet rygtet som Apples modsvar til de rigtigt billige tablets fra andre firmaer, men den viste sig slet ikke at skulle konkurrere med dem. Mini'en er prissat lavere end den rigtige iPad, men stadig betydeligt dyrere end de billige fra konkurrenterne. Det samme vil givetvis ske, hvis Apple lancerer en billigere iPhone. Det vil sige præcis som vi allerede kender det, hvor Apple sælger sidste års model til nedsat pris.

Phil Schiller er i øjeblikket Kina sammen med topchef Tim Cook.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.