
Hvis man kobler en iPad til en iPhone 4 via iPhonens personlige WiFi-spot, får man ikke bare adgang til iPhonens 3G-netværk, men også iPhonens GPS, hævdes det i ny video. Det spiller selvfølgelig ingen rolle for folk med en iPad 3G, der jo har indbygget GPS, men for dem med en iPad WiFi, der ikke har GPS, er det en kærkommen forbedring.
Det kan måske ligefrem få nogle til at undlade at købe en iPad 2 med 3G, men nøjes med den noget billigere udgave uden 3G. Jeg har hørt fra mange, at netop GPS var det, der gjorde udslaget i valg af model. 3G har mange ikke brug for, da iPaden ofte bruges inden for på steder, hvor der er WiFi-dækning. Har man endelig brug for 3G i ny og næ, kan man bare klare det via tethering til iPhonen. At man så også kan dele positionen er måske den afgørende faktor der gør, at man holder sig til iPaden uden 3G, og bruger iPhonens GPS på samme måde som man deler dataforbindelse.
Ovenfor ses en vide der viser, hvordan det fungerer. Det er en iPad 2 der anvendes, men der burde ikke være noget til hinder for, at det virker med den oprindelige iPad.
Til information, har jeg ikke selv kunnet få det til at virke, og mange andre brugere har samme erfaring. Der er dog lige så mange der hårdnakket påstår, at det skam virker. Jeg tror selv, at der simpelthen er tale om, at iPaden bruger den normale WiFi-lokalisering, hvor den ud fra de synlige netværk, kan regn ud nogenlunde hvor den er.
Scroll ned for at se kommentarer
@Martin
Ja, det vil være tilstrækkeligt for langt de fleste (gælder dog ikke undertegnede), så et yderst brugbart tip.
Som bonus info kan jeg sige at jeg har testet samme setup med en ældre iPod, og her virker det også fint ;0)
Er der mulighed for tethering fra en 3gs til en ipad2?
Du kender jo apple.
Der skal helst være et incitament for at opgraderer hele tiden :P
@Thomas
Det er kun iPhone 4 der kan benyttes som WiFi-spot, desværre
@fechtenburg
Det er ikke helt korrekt - det er rigtigt at det kun er iPhone 4 der kan benyttes som personal WiFi spot, men man har faktisk mulighed for tethering gennem Bluetooth fra en 3Gs til eksempelvis en iPad.
@Axelstad
Så tror jeg ikke du fik læst hvad jeg skrev. Jeg skrev udtrykkeligt WiFi-spot hvilket ikke er det samme som tethering via Bluetooth ;0)
Er der nogle som kan fortælle mig hvorfor min Iphone 4 med TDC abonnement ikke kan bruges som hotspot - funktionen findes simpelthen ikke i indstillinger?
PS Jeg har opdateret til nyeste version
@Axelstad
Sorry, nu er det vist mig der ikke læser hvad der bliver skrevet, beklager meget.
Det er aldrig lykkedes mig at bruge tethering via Bluetooth til andet end min computer. Jeg har lige forsøgt at danne forbindelse mellem min iPhone 4 og min iPad via Bluetooth, men min iPad kan ikke "se" min iPhone.
Har du prøvet det setup du nævner, og fået det til at virke?
Jeg har pt min MacBook på iPadguide.dk via min 3gs'er. Det er nok ikke det, som de fleste vil forbinde med et ægte wifi-hotspot, da jeg skal køre det over bluetooth, men det virker!
Det virker ikke for mig... Jeg har delt min iPhone 4's forbindelse til min iPad, men når prøver at finde min placering i maps siger den bare "Placering kan ikke bestemmes" - jeg kan fint finde min position på telefonen.
Har andre fået det til at virke?
Det virker ikke! (ihvertfald ikke på en iPad 1 med iOS 4.3 sammen med en iPhone 4 med iOS 4.3)
Når folk tror det virker, så er det fordi at den indbyggede wifi-lokation er ganske god i iPad'en. Jeg har testet det grundigt af, og ganske rigtigt, så opdaterer positionen en gang imellem. Men det er der en forklaring på.
Jeg har testet det i byen og ude på landet. Ude på landet kan iPad'en slet ikke finde positionen hvis jeg parkerer langt fra nærmeste hus. Hvis jeg begynder at køre, så opdaterer den en gang i mellem... Sjovt nok sker det kun når jeg passerer et hus.
Derfor gentog jeg ruten, med wifi-tethering slået fra, og så opdaterede iPad'en positionen nøjagtigt de samme steder.
Da jeg nåede byen opdaterede den med få sekunders mellemrum. Stadig uden wifi-tethering slået til.
Med mindre iPad 2 virker anderledes end iPad 1 på det punkt, så er det ret åbenlyst at det her er en fake nyhed.
@Halvor
Der er åbenbart en del, der kan bekræfte, at det virker: http://www.engadget.com/2011/03/16/iphone-personal-hotspot-transmitting-gps-information-to-tethered
Og lige så mange der ikke kan. Måske virker det ikke, måske virker det kun under visse omstændigheder (oparatører, lande etc.).
Rent teoretisk, giver det god mening, at det skulle virke. iPhone ved hvor den er. iPaden bruger positionen på kendte WiFi-sports til at finde ud af, hvor den er. Da iPaden er koblet til et kendt WiFi spot (iPhonen) burde den også vide hvor den er. Det virker dog ikke rigtigt hos mig, men jeg har heller ikke testet det i detaljer.
@martin:
Helt enig i at det er teknisk muligt. Men jeg hælder stadig mest til at det er en placebo-effekt vi ser.
Jeg var selv overrasket over hvor følsom wifi-geolokation i virkeligheden er. Ved omtrent hvert andet hus på landet opdaterede den positionen, selv ved huse der ikke ligger helt ud til vejen.
Kig grundigt på videoen ovenfor... Til at starte med er der zoomet så langt ud, at vi ikke kan afgøre om der er bebyggelse i nærheden, men da han senere zoomer ind, så er den blå prik nøjagtig ud for en bebyggelse af en eller anden art, og den opdaterer ikke yderligere. Mon ikke det er wifi-geolokation der har givet den position?
Lige en rettelse til mit første indlæg (20/3 kl. 14:20): Jeg gentog ikke ruten med wifi-tethering slået fra, men med location-services slået fra i iphonen. Det andet ville ikke have virket.
Jeg har en iPhone4 og en IPad1.
Jeg læste denne nyhed igår og besluttede mig for at prøve det.
Og jeg vil tilslutte mig udsagnet om at denne nyhed er falsk. iPad'en finder vej via WiFi og den får intet fra min iPhone. Jeg kørte rundt i bebyggelse og der hoppede iPaden fra lokation ligesom den plejer med kun WiFi.
Når jeg var væk fra bygninger med WiFi så stod kortet på iPaden stille ved det sidste hus jeg passerede.
IPhonen kunne til gengæld helt præcist fortælle hvor jeg var. Så iPhonens GPS deles absolut ikke via hotspot.
Jeg forsøgte både med den nye WiFi hotspot i iPhonen og med Bluetooth. I begge tilfælde kunne iPaden surfe internettet via min iPhone og i begge tilfælde kunne den ikke få den rigtige lokation.
Det ville også være lidt specielt. Når ens iPhone er et mobilt hotspot så er den bare et almindeligt WiFi accesspoint og der er ikke nogen almindelig standard jeg kender der sender lokation i Ethernet eller i TCP/IP stakken. Så Apple skulle så have lavet en speciel service til formålet. Det ville de nok ha reklameret for hvis de havde. Det er muligt at lave den slags. Og det ville være meget cool.
Så det er stadig en iPad 3G model vi skal have hvis vi skal have GPS
Ellers må man nøges med WiFi baseret lokation. Og det er OK til mange ting. Men ikke godt nok til turn by turn navigation.
Kenneth
I øvrigt kan videoen ikke spille på hverken iPhone eller iPad - der er jo også tale om Flash ...
@Per Erik Rønne
Videoen i artiklen virker fint hos mig. Det er en standard HTML5- video fra YouTube, så hvis der er problemer, må det skyldes noget andet.
Der er nu efterhånden sået så meget tvivl om rigtigheden af , at man kan dele GPS-information via tethering, at jeg har ændret artiklen, så det nu ikke længere fremstår som fakta, men som spekulation.
Jeg kan derfor ikke anbefale nogen, at lade videoen være afgørende ift. rigtigheden af funktionaliteten.