Betalingstjeneste PayPal, der ejes af Ebay, har kontaktet Apple for at tilbyde et samarbejde omkring skabelsen af en mobil betalingstjeneste, skriver Re/code. Tre forskellige højtplacerede kilder i branchen, der alle har talt med både PayPal og Apple, fortæller at PayPal er klar til at levere den underlighende betalingsteknologi til Apple. PayPal tilbyder at levere hele pakken, så Apple ikke skal gøre andet end sætte sit logo på.

Re/code noterer, at Apple er fuldt ud i stand til at lave deres eget system fra bunden uden PayPals hjælp, men at et samarbejde ikke kan udelukkes. PayPal er villige til at holde sig selv i baggrunden, men anser Apples initiativ for så vigtigt, at de bliver nødt til at være en del af det.

Apple har næsten 600 millioner iTunes-kunder, langt de fleste med et tilknytte kreditkort, så det oplagt for Apple at udvide betalingsmulighederne fra digitalt indhold i iTunes Store til betaling for fysisks varer og service såvel som digitalt indhold andre steder.

Vi har set småtiltag fra diverse firmaer som Starbucks, hvor man kan betale for sin kaffe via iPhonen, men der er ingen tvivl om, at hvis eller når Apple rykker, så eksploderer markedet. Formodentlig endda i en grad, så selv bankerne og de gængse spiller på markedet begynder at føle presset. Netop derfor ser vi også Paypal forsøge at reagere proaktivt. Hellere forsøge at blive en del af holdet end en af modstanderne, må filosofien være.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.