Apple har for nylig indsendt en patentansøgning på et meget avanceret iPad Smart Cover. I forhold til det Smart Cover vi kender, byder det nye på funktioner som en sekundær skærm, et tastatur samt solceller og antenner til energihøstning.

Coveret har de samme folder, så det kan foldes sammen til en trekantet fod, som på det nuværende. De enkelte "lameller" rummer så solcellerne, skærmen eller hvad det nu drejer sig om. Apple viser flere eksempler på, hvordan det kan bruges i praksis. Det kunne være ved at coveret har en lille skærm, der kan vise informationer til dem, der sidder foran brugeren af iPaden.

En anden ide er, at indbygge e-paper i coveret, så man eksempelvis kan få notifikationer eller widget-oplysninger direkte på coveret, så man ikke behøver at tage det af - man kan også skrive direkte på coveret. Ideerne er rigtigt mange, og det virker faktisk som ret smart. Det er dog nok tivlsomt, om vi nogensinde ser det i praksis.