Apple har indleveret en ny patentansøgning, hvori de beskriver en metode, hvor iPhonen tager en serie fotos, inden man rent faktisk trykker på udløseren med det formål at få et billede uden rystelser, skriver Appleinsider.

Rystede billeder er et af de største problemer ved fotografering. Specielt på telefoner, hvor man ofte tager billedet uden et ordentligt greb om enheden. Alene det at man trykker på skærmen gør at billedet nemt bliver rystet.

For at komme ud over det problem er der udviklet en metode, hvor telefonen i stedet for en enkelt billede tager en hel serie billeder (både før og efter man trykker på udløseren), og automatisk udvælger det bedste billede og smider resten væk. Fra brugerens synspunkt sker det hele i baggrunden. Man trykker bare en enkelt gang på udløseren og får et enkelt billede - præcis som man plejer.

Apples ide er ikke unik eller ny og det er da heller ikke selve ideen, som Apple søger patent på, men derimod algoritmerne der beregner hvilket af billederne, der er det bedste. Algoritmen måler blandt andet kontrasten, opløsningen, farvemætningen og forholdet mellem lys og mørke inden den afgør hvilket billede der skal gemmes, og hvilke, der skal slettes.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.