Apple har søgt patent på en dims, der kan koble to iPads sammen med hinanden, så de bliver til en slags bærbar computer-agtig enhed. Patentansøgningen hedder "Modular multiple display electronic devices" og i den beskriver Apple hvordan dimsen kan bruges til at koble to iPads eller to iPhones sammen, så den ene del bruges som skærm og den anden som inputenhed (tastatur og pegefelt).

Selve dimsen består af to porte forbundet af et hængsel. De to porte bruges til at koble to iPads på, for eksempel via iPad'ens smart-connector, mens hængslet sikrer at man kan vinkle enhederne korrekt. Når de to enheder er koblet sammen, fungerer de som ét system.

Apple noterer at de to iPads kan stilles op og dermed fungere som en slags bog. Hovedfunktionen er dog som en bærbar computer, med den ene iPad liggende ned som tastatur og den anden stående som skærm.

Flere andre producenter har enheder bestående at to sammenkoblede skærme, men indtil videre har vi stadig til gode at se en sådan enhed fra Apple. Apple har dog flere patenter på området, blandt andet noget lignende denne hængsel-connector. Her foregår forbindelsen bare trådløst og registreres via iPad'ens afstandsmåler.

Det er værd at bemærke, at Apple ansøger om patentere en lind strøm. De færreste bliver til noget konkret, så bare fordi Apple har et patent på noget, er det ikke ensbetydende med, at vi nogensinde for det at se i et færdigt produkt.

Scroll ned for at se kommentarer