Apple har ansøgt om patent på en metode til at gøreeksempelvis en iPhone vandtæt. I patentansøgning nævner Apple ikke specifikt nogle produkter, men skriver blot "computing devices". Man må dog antage at iPhonen (og iPaden) og ikke mindst Apple Watch er de mest oplagte kandidater. MacBooks skal nok mere gøres kaffe- og cola-tætte.

I stedet for at gøre selve kabinettet vandtæt, vil Apple coate komponenterne med et vandafvisende materiale indbygget i de afskærmeninger der i forvejen bruges til at afskærme mod elektromagnetisk forstyrrelser. Det betyder også, at Apple kan holde fast i deres design, og ikke skal til at lave et nyt for at gøre iPhonen vandtæt. I stedet skal den blot coates.

Aples ide er ikke ny, der findes flere firmaer, der allerede i dag tilbyder noget nogenlunde tilsvarende. Apples patentansøgning går altså ikke på ideen, men på den praktisk udførsel.

Som altid skal man tage forbehold for, at Apples patenter ikke nødvendigvis resulterer i noget konkret. Allerede for tre år siden, var der rygter om en iPhone med vandtæt nanocoating. I en anden artikel demonstreres en iPhone nedsænket i vand i 30 minutter.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.