Kunne du tænke dig en iPhone eller iPad, der kan foldes sammen på midten, så den kun fylder det halve i lommen eller tasken? Nyt patent viser at Apple har tænkt tanken. De har nemlig lige fået patent på en ny type hængsel, der skal sørge for at skærmen ikke tager skade, når man folder den sammen.

Patentet beskriver et hængsel bestående af en form for tandhjul, der sørger for at de to skærmhalvdele holdes passende adskilt, så der ikke kommer et decideret knæk på midten. Netop dette knæk har vist sig at være en udfordring for enheder, hvor skærmen foldes sammen. Samsung har eksempelvis haft problemer med ødelagte skærme på deres foldbare enheder. Motorolas nye foldbare Razr forsøger at undgå dette med et særligt hængseldesign, men det er endnu uvist om det virker efter hensigten. Om Apples hængsel vil gøre det, er af gode grunde også uvist, eftersom enheden jo kun eksisterer på papiret eller i Apples laboratorium.

Det nye patent er ikke Apples første patent vedrørende foldbare smartphones og tablets. Apple har altså en klar interesse i emnet, men om det nogensinde resulterer i et produkt, kan kun tiden vise. I øjeblikket virker foldbare enheder mest som en gimmick.

Se hele patentet her.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.