Tesla, der producerer markedets bedste elbiler og med sportsmodellen Tesla Roadster virkelig fik vist flaget, har ifølge rygterne været i Apples søgelys. Således skulle Apple sidste år have overvejet at købe Tesla. Rygterne er baseret på, at Teslas direktør, Elon Musk, sidste år mødtes med Apples chef for virksomhedsovertagelser, Adrian Perica, i Apples hovedkvarter.

Elon Musk bekræfter nu i et interview med Bloomberg at han var i dialog med Apple. Han ønsker dog ikke at fortælle om drøftelserne gik på en overtagelse eller hvad dialogen ellers handlede om. Musk siger dog, at en overtagelse på det tidspunkt, var "meget usandsynlig".

Af andre muligheder kunne være en drøftelse om at Tesla skulle være med i Apples iOS in the Car-initiativ eller et partnerskab omkring en batterifabrik Tesla eftersigende er ved at opføre i USA. Med Apples nye strategi om at overføre produktion fra Østen til USA, kunne det give god mening at være med i en amerikanske produktion af lithium-ion-batterier.

Der er ikke noget underligt i, at både Apple og Tesla har drøftelser med andre firmaer om diverse ting. Det der er lidt mystik om i denne sag er, hvorfor Apples chef for virksomhedsovertagelser, har været med til mødet.

Scroll ned for at se kommentarer