Oversigt: Sådan finder du teleselskabernes mobildækning

En af de vigtigste ting, når man vælger teleselskab, er hvor godt de dækker. De fleste steder i landet er der i hvert fald ét teleselskab med en rimelig dækning, men det kan være meget forskelligt, hvilket selskab det er, der dækker bedst hvor. Andre steder, typisk i de større byer, dækker alle selskaber, men der kan alligevel være forskelle, hvorfor det er en god ide at tjekke dækningen inden man beslutter sig.
I praksis er der kun tre forskellige netværk i Danmark. TDC og 3 har hver deres, mens Telenor og Telia har slået deres sammen (dog ikke 2G-delen). Alle andre teleselskaber benytter et de de fire store selskabers netværk. Det betyder også, at der heldigvis kun er tre til fire steder, hvor man skal tjekke dækningen.
Du finder link til de fore dækningskort nederst i artiklen.
Dækningskortene er kun vejledende, og viser som standard dækningen udendørs. Der er tale om en beregnet dækning, og ikke en, der er efterprøvet i praksis. Det betyder, at der kan være lokale forhold der gør dækningen dårligere, samt at hastigheden vil være lavere, hvis du benytter din iPhonen indendøre. Dette er selvfølgelig mest udtalt de steder, hvor dækningen i forvejen er ringe.
Hvem har den bedste dækning?
Det er det forkromede spørgsmål man altid hører. Man kan diskutere frem og tilbage i evigheder, uden rigtigt at blive klogere. Det kommer nemlig helt an på, hvor henne man kigger. Som skrevet indledningsvis dækker selskaber ikke lige godt alle steder. TDC kan således godt være bedst ét sted, mens 3 er bedre et andet sted og så videre. Overordnet set kan man selvfølgelig godt måle eller regne sig frem til, hvem der gennemsnitligt dækker bedst. Det kan man bare ikke bruge til ret meget. Det til altid være den lokale dækning der betyder noget.
Ud over selve dækningen vil belastningen på netværket og spille en rolle - og den fremgår ikke af dækningskortet. Jo flere kunder et selskab har desto flere master skal der op, for at kunne tilbyde samme kapacitet som et andet selskab med færre kunder. Dækningen kan således være helt i top, men hvis kapaciteten er for lav, vil man alligevel opleve dårlige datahastigheder. Dette vil man især opleve i byerne, hvor der kan være store forskelle hen over døgnet.
At studere dækningskort er, deres mangler til trods, den eneste metode vi kan benytte os af, hvis vi ønsker at finde ud af, hvem der dækker bedst. Blot skal man altid være opmærksom på, at virkeligheden kan være en anden end de teoretiske kort.
Link til dækningskort