
Apple har frigivet den første større softwareopdatering til den nye Apple TV 4, nemlig tvOS 9.1. Opdateringen indeholder først og fremmest understøttelse af Siri i Apple Music. Da Siri ikke fungerer på de danske enheder endnu, er det dog ikke noget vi vil mærke noget til. Derudover er der en række fjlrettelser og stabilitetsforbedringer. Apple har bedt betatestere forkusere på scrolling og netværksydelsen.
Den klart mest interessante nyhed i tvOS 9.1 er at Apples Remote-app til iPhonen og Apple Watch nu igen virker. Det havde Apple ellers fravalgt. Ved frigivelsen var Apple TV 4 ikke kompatibel med Remote-appen, der ellers længe har gjort det muligt for iPhone-brugere at styre deres Apple Tv 2. og 3. generation med deres telefon. Apple havde formodentligt fravalgt understøttelsen fordi Apple TV 4's nye remote har et lille pegefelt, hvorfor man ikke vinder noget ved at bruge iPhonen. Undtagen en lille, men ikke ubetydelig detalje, nemlig at man via iPhone-remoten får adgang til et tastatur, der gør det meget nemmere at indtaste eksempelvis kodeord på Apple TV.
Du opdaterer tvOS ved at gå ind i Indstillinger > System.
Scroll ned for at se kommentarer
Betyder det, at man nu via Remote-app har fuld kontrol og funktionalitet for Apple Music, så man kan anvende Apple Tv 4 som Apple Music klient uden at skulle have TV tændt?
De kunne godt lave en opdatering, så du kan bruge din iPhone som second-player i spil mm. iPhonen har alle de samme specs som ATV remoten, så det er kun et spørgsmål om quan fra Apples side.
Der står ellers i opdateringen til Remote appen at det er den som gør det muligt.
Lige et dumt spørgsmål. Hvad hedder Remote appen jeg får Apple tv4 i morgen :-) fra mig selv til mig selv har aldrig brugt appen på 3 eren, da jeg ikke har savnet den. Tror dog jeg kunne få brug for den nu
Har fundet den :-)