
Apple har to muligheder, når det gælder tastaturer; et med ledning og et trådløst. Det er dog ikke den eneste forskel. Det trådløse tastatur har nemlig ikke noget numerisk tastatur. Har man brug for det, må man altså give køb på at være trådløs. Det findes der heldigvis råd for. Med Mobees Magic NumPad kan man nemlig omdanne Apples trådløse Magic Trackpad til et ditto numerisk tastatur.
Omdannelsen sker ved at installere noget software på Mac'en og lægge et plastoverlæg på trackpad'en. Faktisk er der ikke bare et overlæg, men hele tre forskellige. Man kan endda lave sine egne taster eller genvejsfunktioner, så man kan få det lige som man vil have det. Når man så trykker på en given tast, det vil sige et bestemt sted på trackpaden, ved softwaren, hvilket tal det svarer til. Ønsker man at bruge trackpaden som den er tiltænkt, kan man nemt skifte funktionen.
Scroll ned for at se kommentarer
Endelig noget fornuftigt at bruge sin TrackPad til ;-)
Man kan faktisk få et numerisk tastatur og forlenge ens keyboard med hos bl.a. Humac. Men jeg ved ikke om det skaber vrøvl med Bluetooth-forbindelsen når man har så mange enheder.
Jeg har selv TP MM og keyboard, og ind i mellem bruger computeren noget tid for at finde det hele.
€30? For et klistermærke?! Nej tak :P Ellers en meget smart idé :)
Kan man bestille den i Danmark endnu?