Det er ikke mere end 14 dage siden, vi citerede en analytiker for at sige, at Apple ville holde fast i LCD-skærme i iPhonen i i hvertfald tre år, men formodentligt også længere tid. Noget tyder nu på, at tre år er absolut maksimum. Ifølge den japanske erhvervsavis Nikkei, har Apple orienteret sine leverandører om, at de fra 2018 går over til OLED-skærme. LG Display skulle allerede have planlagt en opgradering af deres OLED-produktion for at ville kunne være med.

Holder Apple fast i deres tradition med navngivning (regulære modeller i lige år og s-modeller i ulige år) samt lanceringstidspunkt, må den iPhone der kommer i efteråret 2018 altså hedde iPhone 8 og være den første med en OLED-skærm.

Netop LG samt Samsunge er de to helt dominerende inden for produktionen af OLED-skærme. LG har dog hovedfokus på TV-skærme, mens Samsung nærmest er enerådene for de mindre skærme til mobile enheder. LG vil dog nu også ind på det marked, og ifølge rapporten vil produktionen da også blive delt mellem LG og Samsung. Dermed ser det ud til at Japan Display, der lige nu producerer LCD-skærme for Apple, bliver taberen. Lige nu aftager Apple 30% af alle Japan Displays skærme.

Ifølge rapporten vil Apple fortsætte med at sælge iPhones med LCD-skærme, da der ikke kan laves nok OLED-skærme. Man må derfor forvente, at det bliver topmodellerne, der får OLED-skærme, mens de andre holder fast i LCD. I øjeblikket er Apple Watch det eneste produkt, hvori Apple benytter OLED-skærme.

For en sammenligning mellem OLED og LCD læs denne artikel: LCD vs. OLED - hvad er forskelle og hvad er bedst

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.