
Apple bekræfter officielt, at man fra i dag kan sælge sin brugte iPhone i Apples butikker, hvis man køber en ny iPhone med det samme. Apple kalder det "iPhone Reuse and Recycling Program", og det dækker iPhone 3G, iPhone 3GS, iPhone 4, iPhone 4S og iPhone 5.
Prisen beregnes ud fra hvilken model det er, og kvaliteten på skærmen, knapperne og resten af hardwaren. De brugte iPhones vil herefter blive pakket og sendt til selskabet BrightStar, der genbruger dem.
Priserne er således ikke faste, men vil variere alt efter kvalitet, udbud og efterspørgsel. 9to5mac har dog hørt at de ligger omkring $250 for en iPhone 5 16GB i god stand, mens en iPhone 4 8GB ligger på omkring $120 til $140. Man kan ikke direkte omregne til danske kroner. Da iPhones er noget billigere i USA, er brugtprisen det også. Apple tager $450 for en ny iPhone 4, så brugtprisen ligger på omkring 25-30%. For iPhone 5 er brugtprisen oppe i nærheden af 40% af nyprisen.
Omregnet til danske forhold vil det nogenlunde svare til, at man ville kunne få 750-900 kr for en iPhone 4 8GB, mens en iPhone 5 ville indbringe omkring 2.000 kr.
Scroll ned for at se kommentarer
2000 for en iphone 5 er nok lige i underkanten af hvad man ville kunne få hvis man solgte den brugt. Jeg tror det her handler om for apple at få så mange gamle iphones destrueret da de jo holder for godt og for længe. Kan man f.eks. få alle 3GS af markedet er man jo f.eks. nødt til at give sine unger en nyere iphone selv om 3GS måske havde været fin nok. Og derved har apple solgt én extra nyere tlf.
@Michael
Man skal være opmærksom på, at der sker via et partnerskab med BrightStar. Det er altså ikke Apple, der køber telefonerne, men BrightStar, der har specialiseret sig i at købe brugte telefoner og sælge dem i udviklingslande. Fidusen for BrightStar er, at de får adgang til mange flere telefoner, end de ellers ville have gjort, mens fidusen for Apple er, at folk køber en ny telefon. Det vil derfor ikke koste Apple så meget som en rund dollar, da de bare er mellemmand, mellem BrigtStar og kunden - og endda får solgt nogle ekstra iPhones.
For kunden er fordelen, at det dejligt nemt. Til gengæld får man lidt mindre end man kunne få ved at sælge privat.
Tja jeg tænker at det ville have været mere "apple stil" slet ikke at omregne til kontanter, men blot give en procentandel i rabat. Så sammenligner man heller ikke så umiddelbart med priserne på ebay eller herhjemme dba
Men det er meget lettere end at sælge på dba, med henvendelser osv. osv.
Gad vide om man kan sælge 3 på en gang....?
Har både en 3GS, 4S og en 5´er.
Kunne virkelig godt bruge en ægte Apple Store i Danmark - København.
Melder historien noget om hvorvidt tilbuddet kun gælder i Apple Store's (dvs. ikke i DK) eller om man også kan aflevere sin iPhone i Apple retail (Humac, Eplehuset, Fona, etc)?
@Noehr
Foreløbig gælder det kun i USA.
Der er dog kommet flere koncepter nu i Danmark, hvor folk tilbyder at købe iPhones, iPads, tablets, computere osv. :-)
Det ene var omtalt i EPN i dag: http://epn.dk/job/karriere/ECE6901333/baggardsdrenge-vil-udfordre-den-bla-avis-med-en-skruetraekker/