Officielt: Apple inviterer til event den 21. marts
Apple har udsendt invitationer til et presseevent mandag den 21. marts. Det foregår i Apples eget såkaldte Town Hall auditorium i Cupertino. Eventet starter klokken 10:00 lokal tid, hvilket svarer til klokken 18 dansk tid.
Forsiden på invitationen kan ses ovenfor. Den afslører intet om eventets indhold, men det forventes at der vil blive præsenteret en ny lille iPhone SE samt en ny regulær størrelses iPad, der muligvis vil blive kaldt iPad Pro og have samme specifikationen som den store iPad Pro. Der vil muligvis også kommet noget Apple Watch-relateret, hvilket kunne være nye remme eller nye farver af eksisterende remme.
Apple vil streame live fra eventet på både deres hjemmeside og via Apple TV. Vi følger det selvfølgelig også tæt her på siden.
Opdatering: Eventet er overstået. Du kan se en oversigt over de vigtigste nyheder her: Her er alle nyhederne fra Apples event marts 2016.