På grund af Steve Jobs alt for tidlige død, er udgivelsesdatoen for Walter Isaacsons officielle Steve Jobs-bigrafi rykket, så den nu allerede udkommer de. 24. oktober og ikke den 21. november som planlagt.

Bogen, der er baseret på over 40 interviews med Jobs og over 100 interviews med familie, venner og kollegaer, er i kølvandet på Jobs' død blevet voldsomt populær. Den ligger nu nummer et på Amazons liste over de mest solgte bøger, til trods for, at den altså ikke er udkommet endnu. På dagen for meddelelsen om Jobs' død steg salget 40.000 %. Det betyder at salget er 400 gange højere end dagen forinden.

Bogen har egentligt været færdig længe, men efter meddelelsen om Jobs' tilbagetrækning fra Apple sidst i august, er den i gang med at blive opdateret. Forfatteren besøgte sidst Jobs' for et par uger siden, på et tidspunkt, hvor Jobs vidste, at han snart skulle dø. Så selvom der aldrig var meningen, at biografien skulle dække Jobs' liv fra vugge til grav, så har forfatteren været klar over, hvor det bar hen.

Her er et uddrag fra dette sidste interview (i min oversættelse):

"For et par uger siden besøgte jeg Jobs for sidste gang i hans hjem i Palo Alto, Californien. Han var flyttet til et soveværelse i den underste etage, fordi han var for svag til at gå op og ned af trapperne. Han havde en del smerter, mens hans sind var stadig skarpt og hans humor levende. Vi talte om hans barndom, og han gav mig nogle billeder af hans far og familie, som jeg kunne bruge i min biografi. Som forfatter er jeg vant til at være objektiv, men jeg blev ramt af en bølge af tristhed, da jeg forsøgte at sige farvel. For at skjule mine følelser, stillede jeg ham et spørgsmål, som stadig gik mig på: Hvorfor havde han været så ivrig, gennem tæt på 50 interviews og samtaler i løbet af de sidste to år, på grund af en bog, når han normalt var meget privat? "Jeg ville have, at mine børn skulle kende mig", sagde han. "Jeg var der ikke altid for dem, og jeg ønskede at de vidste hvorfor og at de forstod hvad jeg lavede."

Det er skrevt rigtigt mange bøger om Steve Jobs' liv, innovationsmetoder, præsentationsteknikker og meget andet, men denne nye biografi har den meget afgørende detalje, at Jobs har medvirket i den, så den ikke bare bygger på andenhåndsberetninger. Her får vi ordene direkte fra hans egen mund.

Steve Jobs døde i går. Han blev 56 år.

Scroll ned for at se kommentarer