Samsung oplyser, at de er klar med et nyt eksternt SSD-drev kaldet Portable SSD T7 Touch. Drevet er omtrent dobbelt så hurtigt som forgængeren, men det mest interessante ligger i at drevet har indbygget fingeraftrykslæser. Data på drevet er beskyttet af AES 256-bit hardwarekryptering, som låses op med ens fingeraftryk.

Samsung Portable SSD T7 Touch har en læse- og skrivehastighed på hele 1 GB/s, hvilket er dobbelt så hurtigt som forgængeren T5 og op mod 10 gange hurtigere end traditionelle HDD-drev. Drevet fås i størrelser på 500 GB, 1 TB og 2 TB.

Drevet vejer 58 gram og kommer i to metalfinishes: Sort og sølv. Priserne starter ved 1.199 kroner for 500 GB og lander i butikerne i starten af februar.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.