Den kommende iPhone 5S vil ikke overraskende komme til at ligne iPhone 5, men den vil have en blitz der er en smule større og et opgraderet kamera på bagsiden. Formodentligt 13 megapixel. Det hævder iLounge, der plejer at have gode informationer.

iPhone 5S skulle stadig være måneder fra at gå i masseproduktion. Det mest sandsynlige er at lanceringen vil ske i juli. Der eksisterer to forskellige modeller med kodenavnene N51 og N53.

Angående den billige iPhone, der har været rygter om de sidste par uger, så mener iLounge at den er god nok. Apple skulle rent faktisk have planer om at lancere en sådan enhed i løbet af i år. Fokus skal være på Kina, hvor Apple forsøger at få en større bid af markedet ved at sænke prisen på iPhonen.

Der er også oplysninger om den store iPhone, der har været spekulationer om. Den skulle også være under udvikling, men den vil ikke blive lanceret i år - hvis nogensinde. Enheden eksisterer kun på et tidligt prototypestadie, og skal bare ses som at Apple afsøger mulighederne.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.