
Apple lancerer højst sandsynligt nye MacBooks inden for en til to uger.
AppleInsider skriver, at der kommer nye MacBook's så tidligt som første uge i marts. Inden for to uger skulle Apple lancere nye bærbare computere. Dette passer fint med, at jeg har hørt at Eplehuset har fået at vide, at de ikke længere kan bestille flere MacBook's hos Apple før starten af marts.
MacBooks trænger gevaldigt til en opdatering. De er allerede nu et par måneder over Apples normale cyklus, så vi kan håbe på, at der er nogle artige overraskelser, der kan forklare den sene opdatering.
Rygterne peger på at de vil få den nye Sandy Bridge-processor fra Intel, men at der også skulle være noget nyt på trapperne. Her skal man måske kigge lidt mod nogle af de ting der findes i MacBook Air.