Apple er lige nu i gang med at teste en opgraderet udgave af iCloud-portalen på beta.icloud.com, der i perioder er aktivt. På login-skærmen er der fundet ikoner til Noter og Påmindelser, mens den nuværende iCloud-portal kun giver adgang til Mail, Kontakter, Find My iPhone og iWork.

Man har dog ikke kunnet logge ind på beta-området, og i en javascript-fil i forbindelse med login står der, at for at bruge beta.icloud.com, skal man først logge ind på iCloud med iOS 6 Beta.

The Wall Street Journal noterer kort, at den nye iCloud også vil inkludere en fotodelings-funktion, så man kan dele fotos med andre iCloud-brugere, kommentere fotos etc. På nuværende tidspunkt er fotodelen af iCloud begrænset til det Apple kalder Photo Stream, som bruges til at synkronisere fotos på tværs af enheder, og ikke til deling.

Det forventes, at Apple vil løfte sløret for de nye muligheder i iCloud sammen med en betaudgave af iOS 6 på udviklerkonferencen WWDC, der afholdes i starten af juni.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.