Apple solgte i årets 3. kvartal 39,3 millioner iPhones. Det er en stinging på 5,5 millioner enheder eller 16% sammenlignet med samme kvartal sidste år. Apple oplyser at tallet ikke er et udtryk for den reelle efterspørgsel, da produktionen ikke har kunnet følge med.

Apple oplyser desværre ikke salgstal fordelt på de enkelte modeller, men der er ingen tvivl om, at et stærkt salg af iPhone 6 er en af hovedårsagerne til det gode resultat, selvom kun omkring 14 dages salg indgår i kvartalstallet. De to iPhone 6-modeller blev nemlig først lanceret midt i september. Først i årets fjerde kvartal, vil iPhone 6-salget for alvor slå igennem. Dette er da traditionelt også Apples bedste kvartal.

En anden faktor i det gode kvartalssalg er et stærkt salg af iPhone 5c - og den endnu billigere iPhone 4s. Mens Apples salg af iPhones traditionelt dykker frem mod en lanceringen af en ny iPhone, fordi folk holder vejret i spænding, appellerer iPhone 5c til et kundesegment, der ikke går så meget op i det nyeste nye. Den har derfor ifølge flere analytikere holdt et stabilt højt salgstal i hele perioden, hvorfor salget af iPhones frem mod lanceringen samlet set stort set har holdt niveauet (læs mere).

Ser man på de forskellige områder i verden, er det samlede salg i tredje kvartal steget 17% i USA, 20% i Vesteuropa, 50% i Latinamerika og Mellemøsten samt mere end 100% i Central- og Østeuropa.

I alt har Apple solgt 590 millioner iPhones siden lanceringen i juni 2007. Faktisk er 600 millioner mærket formodentligt meget tæt på at blive passeret, da vi jo er et godt stykke henne i oktober, der ikke er med i statistikken endnu.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.