Ny MacBook Pro i næste måned?

Ifølge EMSOne vil Apple lancere nye MacBook Pro's i næste måned. Maskinerne vil blive baseret på Intels seneste Haswell-processorer. Bortset fra en mindre opdatering af clockfrekvensen tidligere på året, er der over et år siden Apple sidste opdaterede MacBook Pro, så det er også ved at være på tide. De fleste havde forventet, at Apple ville lancere en ny MacBook Pro på WWDC-eventet i starten af juni, men det skete som bekendt ikke.
Tidligere har der været rygter om, at Apple ville udfase ikke-Retina-modellerne, for at skabe større forskel mellem de professionelle maskiner, MacBook Pro, og forbrugermodellerne, MacBook Air, men det er endnu uklart, om det vil ske. Det der taler i mod er, at ikke-Retina-modellerne stadig sælger ret godt, fordi det er betydeligt billigere end modellerne med Retina.
Et af de første tegn på, at Apple opdaterer deres computere plejer at være, at forhandlerne begynder at melde om udsolgte maskiner