Engadget har lavet en test af den nye MacBook Pro 15". Vi kan lige så godt afsløre konklusionen med det samme: "Den nye MacBook Pro er den hurtigste laptop vi nogensinde har testet." Den slår simpelthen alt andet af banen. Hvis man installerer Windows på den, kan man sammenligne den direkte med alle andre bærbare computere på markedet og de får baghjul. Den eneste maskine der klarer sig bedre i test gør det fordi den har et Solid State Drive (SSD). Det kan MacBook'en dog også fås med, mod en merpris, og så bliver den bare endnu hurtigere. Eftersigende skulle en model med SSD, i stedet for almindelig harddisk have en opstartstid (kold start) på under 5 sekunder. I praksis så hurtigt, at man ikke når at opdage det.

Det er faktisk lidt morsomt, at der er Apple der laver de hurtigste windows-computere, når nu de faktisk er optimeret til at køre Mac OS X.

Engadget hæfter sig ved, at maskinen er dobbelt så hurtigt som den model, den erstatter, men koster det samme. Det kan man simpelthen ikke tillade sig at være utilfreds med, så MacBook'en er afgjort et godt køb. De betegner den som en af de mest aggresive opdateringer i maskinens historie.

Af negative ting peger de på at en ekstra USB-port ville være godt, og at skærmen burde have en højere opløsning (som dog kan fås mod en merbetaling). Engadget mener, at den høje opløsning burde være standarden.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.