Den anden dag skrev vi om en test af SSD-drevets læse- og skrivehastighed i den nye MacBook Air. Den viste en betydeligt lavere hastighed end på sidste års model, hvilket nok især skyldes at Apple anvender flere forskellige drev-producenter. Eller sagt på en anden måde: Alt efter om ens MacBook Air kommer med drev fra den ene eller den anden producent, vil man opleve forskellig hastighed.

Dette bekrlftes nu af Other World Computing. De har testet maskiner fra 2013 og 2014 med drev fra samme producent (SanDisk) og målt hastigheden til at være stort set den samme nemlig omkring 715MBps/315MBps.

De nye maskiner er altså ikke i sig selv langsommere. Det handler udelukkende om hvilken producent man er heldig (eller uheldig) at drevet i ens maskine kommer fra. Det er ikke på forhånd til at vide. Det er dog ikke noget nyt. Lige siden Apple begyndte at inkludere SSD i deres bærbare computere har hastighederne på drevet varieret fra maskine til maskine. Hvorfor Apple ikke bruger drev fra den samme producent i alle maskiner kan man dog undre sig over, når ydelsen nu er så forskellig.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.