Endnu et eksemplar af den kommende iPhone har forladt Apples kontrol. På et forum i Vietnam er der blevet postet en del billeder, der ligner den iPhone, en Appleansat tabte på en bar.

Det mest interessante ved historien er, at vedkommende der har taget billederne, hævder at have købt iPhonen i USA sammen med en iPad. Hvis det er rigtigt, er det ikke bare et eksemplar der er sluppet ud af fabrikken i Kina. Så må det være endnu et eksemplar fra en Appleansat. Har Apple helt opgivet kontrollen, efter at den første iPhone blev lækket? Det er meget underligt, at de mister ikke bare en, men hele to iPhones, som begge bliver fotograferet i detaljer og skilt ad.

Der er nogle interessante forskelle i forhold til de tidligere billeder. Denne model er "16GB", hvor den anden bare hed "XXGB". Desuden er det nu klart, at processoren i iPhonen er den samme, som den der sidder i iPaden, nemlig Apple A4. En sidste forskel er, at kameraet ser ud til, at være blevet betydeligt større på disse billeder.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.