Der har længe været forventninger om, at Apple den 12. september vil holde et presseevent, hvor den nye iPhone samt en iPad mini vil blive præsenteret.

Nu begynder der dog, at blive sået tvivl om dette. John Gruber fra Daring Fireball og Jim Dalrymple spekulerer i, at Apple i stedet vil adskille tingene. iPhone 5, eller hvad den nu kommer til at hedde, vil rigtigt nok blive præsenteret på et event den 12. september.

iPad mini derimod vil vi ikke høre noget om der. Den vil først blive præsenteret i starten af oktober, hvor Apple de sidste 10 år har afholdt deres traditionsrige musik-event, hvor der bliver lanceret nye iPods. I år altså også en iPad mini.

På den måde, vil Apple sikre, at iPhonen får maksimal opmærksomhed, og at salget kommer godt i gang, inden årets helt store nyhed, iPad mini, får rampelyset.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.