Ifølge seneste rygter, vil den nye iPad Air 3 og iPhone 5se kunne købes allerede samme uge som Apple præsenterer dem. Det skriver 9to5mac. Præsentationen skulle ske på et event tirsdag den 15. marts, mens salget skulle starte den følgende fredag - altså den 18. marts

Der vil ikke være mulighed for at forudbestille enhederne, så det tyder på at Apple har produceret rigeligt med enheder til alle interesserede. Normalt plejer Apple ikke at tilbyde nye enheder umiddelbart efter præsentationer, men med nogle ugers forsinkelse.

Ifølge rygterne vil den nye lille iPhone designmæssigt være en blanding af iPhone 5s og iPhone 6s, men med betydeligt bedre specifikationer end iPhone 5s. Blandt andet en opgraderet processor og et bedre kamera.

iPad Air 3 vil få samme størrelse og udseende som vi er vant til, men med understøttelse af Apples nye Smart connector, og selvfølgelig opgraderede specifikationer.

Derudover forventes det at Apple benytter eventet til at lancere nogle mindre Apple Watch-relaterede nyheder.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.