Hvad kan vi forvente os af Apples iPhone-event, der i år løber ad stabelen den 12. september klokken 19 (dansk tid)? Vi har lavet en opsummering på alle rygterne og spekulationerne. Vi har givet hvert punkt en bedømmelse i forhold til, hvor sandsynligt vi vurderer det er.

5 stjerner betyder, at vi vil blive overrasket, hvis ikke det holder vand, og 1 stjerne, at det er så godt som sikkert, at det ikke vil ske. Hver stjerne svarer til en sandsynlighed på 20%. Vi har opstillet rygterne med det mest sandsynlige øverst, og det mest usandsynlige nederst.

Større skærm

Oplysninger om en ny stor skærm, der er højere, men ikke bredere, har været så massive, at alt andet vil være en kæmpe overraskelse. Formen giver også rigtig god mening i forhold til både tilbehør, og det at man rent faktisk kan have iPhonen i hånden. Hvis Apple vil have en større skærm, og det ror vi de vil, så er det måden at gøre det på.

Nano simkort

Tidligere på året var der en indædt kamp mellem Apple og Nokia i forhold til en ny standard for simkort. Apple trak det længste strå, mens Nokia der har været vant til at sætte dagsordenen, måtte se slukøret til. Apple indfører selvfølgelig ikke en ny standard, hvis ikke den skal bruges til noget. Så vi skal igen til at udskifte vores simkort.

Ny mindre dock-connector

Det vil uden tvivl sende frygt gennem tilbehørsbranchen, men før eller siden skal den noget gammeldags dock-connector udskiftes til noget mere tidssvarende. Vi har set rigeligt med lækkede billeder til at tro på, at det sker nu. Dog også med en form for adaptor, så man kan bruge det gamle udstyr.

Frigivelse af iOS 6

I nogle måneder har iOS-udviklere kunnet teste iOS 6, og det ville være en gedigen overraskelse, hvis ikke det er klar til offentlig frigivelse nu. Vi forventer endda, at der vil være nogle funktioner, vi ikke tidligere har set.

iPhone 3GS udgår

iPhone 3GS har haft et langt og godt liv, men nu er det formodentligt slut. Ved at droppe den, og kun sælge iPhone 4 og nyere modeller, vil Apple sikre at alle solgte iPhones nu har retinaskærm. Apple kan så lade iPhone 4 over tage 3GS's plads som det billige alternativ til den nyeste model.

Nye høretelefoner

Vi har set billeder af noget, der skulle være redesignede høretelefoner til iPhonen. Billederne ser ægte nok ud, så vi regner med at det sker

A6-processor

iPhonen skal have nogle flere muskler, det er der ingen tvivl om. Der kommer med garanti også en bedre processor. Mulighederne står mellem A5x, en forbedring af den A5-processor, der sidder i iPhone 4S eller en helt ny A6-processor. A5x, som sidder i den nye iPad, har faktisk rigeligt med muskler, så argumentet for en A6-processor kunne være nogle helt nye funktion som FTC, FM-radio etc. Altså noget, som den eksisterende processor ikke kan. Vi vurderer at sandsynligheden for A6 som værende stor, også fordi der er lækket billeder, der viser den.

4G-teknologi (der kan bruges i Danmark)

Da den nye iPad kom, understøttede den kun 4G-netværk i Nordamerika. Det nummer går ikke igen. Denne gang skal Europa med på vognen - mere er der ikke at sige om det - og vi tror at den er sevet ind hos Apple.

NFC-teknologi

NFC er en af årets jokere. Rygterne har kørt i årevis. Således også denne gang, og man begyndte efterhånden at få en god fornemmelse. På det seneste har flere af de sædvanligvis pålidelige kilder, trukket i land og meddelt, at der ikke kommer NFC denne gang heller. Der er ingen tvivl om, at Apple gerne ville, men spørgsmål er, hvad vi i bund og grund skal bruge det til. Vi er meget delte på dette punkt, med lad os beholde de positive briller på og vurdere det til en lille mere end 50% sandsynligt.

Navnet bliver iPhone 5

Der har været en del spekulationer om, hvorvidt den nye iPhone kommer til at hedde iPhone 5 slet og ret bare "iPhone". "iPhone 6" er helt usandsynligt. Det navn følger slet ikke Apples "regler" for navngivning, da Apple ikke bruger nummeret som indikator på, hvilket nummer i rækken iPhonen er.

Eftersom Apple har droppet nummereringen af iPaden, skulle man forvente, at det samme ville ske med iPhonen. På invitationen til eventet fremgår der dog et tydeligt 5-tal, hvorfor vi nu igen hælder mest til, at den bliver kaldt iPhone 5.

Siri på dansk

Da Siri, iOS-enhedernes stemmestyrede personlige assistent, blev lanceret, kunne hun kun forstå engelsk. Siden er flere sprog kommet til, men vi er ikke i nærheden af at kunne regne med, at dansk står som det næste på listen. Siri er dog så småt begyndt at kunne hjælpe med at finde restauranter, butikker etc. i Danmark, så det går da langsom fremad.

Fingeraftrykslæser

Nu begynder det at blive vildt. Rygterne har været i gang, men det lyder for vildt til at kunne passe. Måske næste år, men ikke denne gang, selvom det ville passe perfekt sammen med NFC, hvis man har planer om en elektronisk pung.

Redesign

Redesign kan jo være mange ting. Hvis vi definerer redesign som et opgør med den nuværede formfaktor med flad bagside, som tror vi ikke på et redesign. Der vil i stedet ske mindre tilpasninger og forbedringer. Det kunne være en metalbagside og selvfølgelig også en længere iPhone. Men et egentligt nyt design tror vi ikke på

Mulighed for 128GB hukommelse

Ingen af Apples andre iOS-enheder tilbyder 128GB, og det er helt usandsynligt, at muligheden skulle dukke op til iPhonen. 64GB eller sågar 32GB er i forvejen mere end rigeligt for de fleste.

Er der noget vi har glemt, eller har du en anden vurdering, så læg en kommentar?

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.