Ifølge det kinesiske medie DigiTimes, er Apple ved at udvikle en iPhone med en skærm på hele 5,8 tommer. Det er større end den nuværende iPhone 6/6s Plus, der har en skærm på 5,5 tommer. Skulle du være i tvivl er 5,8 tommer altså en gigantisk stor skærm for en iPhone. Dog ikke større end der findes masser andre producenter med skærme i den størrelse. Der er dog helt klart tale om et nichemarked.

Ifølge oplysningerne skulle skærmen være af OLED-typen, og selvfølgelig blive produceret af Samsung, der er stort set enerådende når det handler om produktion af små OLED-skærme til mobile enheder. LG og Japan Display er dog ved at gøre klar til at give Samsung lidt konkurrence, og skulle også på et senere tidspunkt levere til Apple.

Den nye kæmpe iPhone forventes på markedet i 2018 eller måske endda allerede i 2017 ifølge DigiTimes' oplysninger. De forventer at omkring 50 millioner OLED-iPhone vil blive solgt i løbet af de første 12 måneder på markedet. Resten, og den langt største andel, vil være med LCD-skærme.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.