Ny Apple TV præsenteret

Apple har her til aften præsenteret en ny Apple TV. Prisen er 80 kroner lavere end den hidtidige Apple TV.
På aftenens event i San Francisco har Apple præsenteret en ny udgave af Apple TV. Den største nyhed er understøttelse af 1.080p video, som klares via Apples A5-processor. Ellers er den i det store hele identisk med den nuværende Apple TV.
Apple har også benyttet lejligheden til at sænke prisen, så man nu kan erhverve sig en Apple TV for kun 849 kroner. Det er 80 kroner billigere end sidste generation. Den nye Apple TV vil kunne bestilles allerede fra i dag og leveres i næste uge.
Læs mere om den nye Apple TV hos Apple.