Ny Apple TV i næste måned?

Rygterne går på, at Apple vil præsentere en ny Apple TV i næste måned.
Det er snart halvandet år siden Apple TV sidt fik en rigtig opdatering. Folk kan dog måske godt så småt begynde at glæde sig. Ifølge MacRumors mener forskellige kilder, at Apple har planer om at lancere en ny Apple TV i næste måned.
"Jeg gætter på, at dem der er begejstrede over udsigten til en softwareopdatering om en uge, vil blive rigtigt begejstrede, når en ny Apple Tv afsløres næste måned", oplyses det.
Tidligere på måneden kom det frem, at Apple havde modtaget nogle "mystiske" leverancer mærket "set top box", som meget vel kunne være de nye Apple TV.