Apple har med en ny iOS-app, Cards, udvidet deres printservice fra iPhoto til iPhonen. Med Cards kan man lave sine egne postkort eller lykønskningskort på iPhonen ud fra ens billeder og noget tekst, hvorefter Apple klarer resten. Det vil sige at Apple printer postkoret ud, putter det i en konvolut og sætter frimærke på.

Det er en ganske smart funktion, omend den ikke er ny, der findes allerede tilsvarende funktioner både på iPhonen, men også generelt. Der hvor Apples app tager kegler er i hvor nemt det er, og på kvaliteten af kortene. Man kan vælge mellem 21 designs og mange af dem har udskæringer etc. Der er ikke bare tale om en flad og kedelig udprintning.

Prisen er 18 kr for postkort inden for USA og 30 kr, hvis de skal sendes ud af USA. Det fremgår dog ikke helt tydeligt, om den er den sidste pris vi skal betale her i Europa, eller om Apple også vil sende postkort her fra. Men selvom det er noget dyrere internationalt, er 30 kr for en personligt postkort inklusive porto faktisk i orden. Ikke mindst er det betydeligt nemmere end at skulle købe et fysisk kort i en butik, herefter et frimærke, hvorefter det skal i en postkasse.

Opdatering: Apple har stopper tjenesten igen.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.