iPaden er for alvor ved at slå igennem som undervisningsredskab. Odder Kommune var blandt de første som satsede helhjertet på iPaden (læs hele artiklen). Efter juleferien fik samtlige 2.300 folkeskolelever i kommunen udleveret i iPad. Deres erfaringer med iPaden er rigtigt gode. iPads giver mere arbejdsro og der nås mere i timerne.

Køber 6.000 iPads

I disse dage starter flere tusinde nye elever i børnehaveklasse og første klasse, og mange steder har kommuner og skoler valgt at følge Odders eksempel. Først og fremmest i Syddjurs Kommune, hvor planen er, at samtlige 5.000 elever og 500 ansatte i kommunens folkeskoler skal have en iPad inden udgangen af 2012. I alt køber kommunen 6.000 iPads, så der er nogle eksemplarer i reserved ved nedbrud etc.

"Vi ser ingen grund til at sidde og lurepasse. Skolerne er klar med trådløse netværk samt andet nødvendigt udstyr, og alle lærere har fået den fornødne efteruddannelse i løbet af efteråret. På den baggrund er det lykkedes at ændre den økonomiske model for projeketet, så alle elever har fået udleveret en iPad ved udgangen af januar 2013, siger skolechef Marit Aasland fra Syddjurs Kommune til stiften.dk.

Hele Sønderjylland forsøger sig med iPads

Andre steder forgår udruldningen af iPaden som undervisningsredskab i mindre målestok. I Varde Kommune vil samtlige elever og lærere i udvalgte klasser få udleveret iPads. Faktisk vil samtlige kommuner i Sønderjylland forsøge sig med iPad i undervisningen, skriver DR P4 Syd.