Som vi skrev om tidligere på ugen, har Apple tilbudt royalty-fri licensering af teknologi til Apples foreslåede nye standard for nano simkort. Apples eneste krav er, at andre patenthavere heller ikke vil blokere for en standard, ved at kræve licens for deres patenter. Apples filosofi er, at en ny standard skal være helt fri for krav om patentlicenser.

Spørgsmålet om den foreslåede standard skulle have været til afstemning i European Telecommunications Standards Institutes (ETSI) i denne uge, men afstemingen er blevet udskudt i minimum 30 dag, skriver Foss Patents.

Årsagen er, at Nokia ikke vil være med til at give andre adgang til de af Nokias patenter, der er essentielle for den nye standard. Dermed blokerer Nokia indtil videre for at nano simkortet kan blive ny standard. Nokia mener i stedet, at en teknologi, som de har udviklet, skal gøres til den nye standard.

Apples forslag til en ny nano SIM-standard, der kan frigive vigtig plads i telefoner, har ellers opbakning fra stort set alle teleoperatører.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.