Til trods for at vi endnu ikke har fået årets iPhone, den kommer først til efteråret, vælter det ind med rygter om næste års iPhone. Noget tyder på, at der er store ting i vente - eller også koger rygtesmedene bare over i sommervarmen i et forsøg på at overgå hinanden. Et eller andet er der dog formodentlig gang i, for i de ni år jeg har fulgt iPhone-rygtestrømmen, har der ikke været så mange rygter om en iPhone så langt ude i tiden, som der er nu.

Blandt de seneste rygter er at iPhonen i 2017 vil få en OLED-skærm der også dækker højre og venstre kant på iPhonen. En kant der nærmest er ikke eksisterende, fordi iPhonen efterhånden er blevet så tynd. Rygtet kommer fra IHS-analytikeren Kevin Wang, der dog ikke fortæller hvor han har oplysningen fra. Teknikken skulle være lige den der bruges i Vivo XPlay 5 eller Galaxy S7 Edge. Apple skulle efter sigende have bestil OLED-skærme på 5,8 tommer hos Samsung, hvilket passer fint med at de passer til en 5,5 tommer iPhone, hvor de er viklet om kanterne.

Et andet nyt rygte er, at iPhonen i 2017 vil få en ny motor til vibrationer, der kan give en mere realistisk haptisk feedback. Måske til brug for at give en realistisk følelse af at trykke på en home-knap, som ifølge rygterne forsvinder og bliver indbygget i skærmen. Tidligere rygter har talt om at skærmen ikke bare vil gå ud over kanterne, men også dække hele forsiden fra top til bund uden kanter. Apple har i øvrigt flere interessante patenter på haptisk fedback.

Som sagt er der masser af rygter angående 2017-iPhonen. Flere af dem er i modstrid med hinanden, og alt vi hører kan derfor ikke være rigtigt. Årsagen er nok at Apple i øjeblikket tester en masse ting af. Men et er i hvert fald sikkert, vi har noget at glæde os til.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.