Nintendo mener at modellen med in app-køb af virtuel valuta i spil er gået for vidt og at det er i fare for at skade Nintendos gode brand. Det skriver The Wall Street Journal. Ifølge avisen har Nintendo ligefrem bedt deres partnere om at justere deres spil, så in app-køb får en mindre fremtrædende rolle og så spillerne bruger færre penge på in app-køb. Ifølge Nintendo er det eneste rigtige at man køber spillene og derefter kan spille som man vil.

Nintendos holdning går ud over de partnere, der laver Nintendo-brandede spil på eksempelvis iPhonen. CyberAgent, der laver spillet Dragalia Lost, har eksempelvis for første gang i 17 år nedjusteret deres forventinger til deres indtjening. Det skyldes blandt andet Nintendos thar bedt dem skrue ned for in app-køb i spillet. "Hvis vi styrede spillet alene, kunne vi tjene meget mere.", udtaler en af CyberAgents ansatte. En anden af Nintendos partnere, DeNA, har samme oplevelse. Indtjeningen fra in app-køb i deres Nintendo-spil står i stampe, mens det spil DeNA selv har udviklet - og derfor selv kan bestemme mængden af in app-køb i - klarer sig bedre.

En talsmand fra Nintendo fortæller at Nintendo ønsker at bruge deres smartphone-spil til at få folk til at købe deres konsolspil. Ideen er ikke at lave så mange penge på det enkelt mobilspil i sig selv som muligt. Han uddyber at Nintendo er bange for at spillerne på grund af de mange in app-køb begynder at opfatte Nintendo som grådige hvilket i sidste ende vil skade Nintendos brand på konsolmarkedet.

Den højt profilerede spildesigner Shigeru Miyamoto fra Nintendo har ved en tidligere lejlighed sagt at spilindustrien skal holde op med at flå spillerne for hver en mønt og lovet af Nintendo vil blive ved med at presse på for at apps skal kunne købes via et engangskøb.

Indtil videre er der dog ikke så meget handling bag ordene. Nintendos næste spil, Dr. Mario World and Mario Kart Tour, vil således også benytte modellen med in app-køb af virtuelle valuta og ikke et engangskøb.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.